Forsiden > Nyheder > Digitale Signaturer
Opgaven fra Helge Sander lød på at opbygge et nøglecenter (Certificate Authority, CA) i henhold til den lovgivning, som var trådt i kraft helt tilbage i oktober 2000, og som på betryggende vis kunne tildele digitale signaturer til hele den danske befolkning.
Der kan næppe være tvivl om, at etableringen af den nødvendige lovgivning omkring en digital signatur var en milepæl i indførelsen af den digitale forvaltning. Allermest væsentligt var det dog utvivlsomt, at der med den endelige fastlæggelse og autorisation af TDC som nøglecenter, blev skabt en afklaring af hvordan signaturerne skulle udformes og anvendes i praksis.
Lovgivningen
For at digitale signaturer skal have samme retsgyldighed som de signaturer, vi traditionelt har sat på dokumenter med pen og blæk, er det naturligvis nødvendigt at fastslå dette ved lov, ligesom man gennem lovgivning må sikre at den nødvendige kontrol med de digitale signaturers tilblivelse og anvendelse sker på troværdigvis.
Ved vedtagelsen af den danske lov om elektroniske signaturer (lov nr. 417 af 31. maj 2000) valgte man at undtage Grønland. Det betyder at de certifikater, som man ganske vist allerede i dag kan anskaffe sig fra TDC ikke kan anvendes til f.eks. digital forvaltning i Grønland, men nu har Direktoratet for Bolig og Infrastruktur netop udsendt en høring vedrørende lovens ikrafttrædelse for Grønland.
En ikraftsættelse af loven om elektroniske signaturer, vil være startskuddet til, at man kan introducere en række nye IT-løsninger baseret på de danske OCES-signaturer - ikke mindst til gavn og glæde for de offentlige myndigheders indbyrdes samarbejde, men også i form af egentlige borgerselvbetjeningsløsninger på Internettet.
KIMIK iT har allerede lavet en meget lang række administrative løsninger til kommuner og Hjemmestyre, som i kraft af at være udviklet i Web- og Internetteknologier er forberedte til at blive udbygget til at kunne udnytte digitale signaturer.
Kombineres disse løsninger med KIMIK iT's nye platformskoncept, som sikkerhedsmæssigt i høj grad netop bygger anvendelse af certifikater, vil der kunne hjemtages endog meget store rationaliseringsgevinster i organisationernes daglige arbejde.
Nøglecentre
I Direktoratets for Boliger og Infrastrukturs oplæg til lovens ikraftsættelse lægges der op til, at certifikater udstedt af nøglecentre, som er godkendt i Danmark, også skal være gyldige i Grønland, men indeholder endvidere muligheden for at man senere kan etablere autoriserede nøglecentre lokalt i Grønland - En opgave som man dog nok i praksis bør overveje nøje, hvorvidt det kan betale sig at "hjemtage", når man tager i betragtning, at den danske stat betalte TDC 50 millioner kroner for at påtage sig opgaven.
OCES-baserede Digitale Signaturer i Grønland
Formålet med digitale signaturer er på elektronisk vis at kunne sikre:- Autentifikation
- Integritet
- Uafviselighed
Der er sikkerhed for, hvem man kommunikerer med
Der er sikkerhed for, at indholdet ikke er ændret undervejs i kommunikationen fra afsender til modtager
Afsender kan ikke nægte at have afsendt data eller udført transaktionen
Opgaven fra Helge Sander lød på at opbygge et nøglecenter (Certificate Authority, CA) i henhold til den lovgivning, som var trådt i kraft helt tilbage i oktober 2000, og som på betryggende vis kunne tildele digitale signaturer til hele den danske befolkning.
Der kan næppe være tvivl om, at etableringen af den nødvendige lovgivning omkring en digital signatur var en milepæl i indførelsen af den digitale forvaltning. Allermest væsentligt var det dog utvivlsomt, at der med den endelige fastlæggelse og autorisation af TDC som nøglecenter, blev skabt en afklaring af hvordan signaturerne skulle udformes og anvendes i praksis.
Lovgivningen
For at digitale signaturer skal have samme retsgyldighed som de signaturer, vi traditionelt har sat på dokumenter med pen og blæk, er det naturligvis nødvendigt at fastslå dette ved lov, ligesom man gennem lovgivning må sikre at den nødvendige kontrol med de digitale signaturers tilblivelse og anvendelse sker på troværdigvis.
Ved vedtagelsen af den danske lov om elektroniske signaturer (lov nr. 417 af 31. maj 2000) valgte man at undtage Grønland. Det betyder at de certifikater, som man ganske vist allerede i dag kan anskaffe sig fra TDC ikke kan anvendes til f.eks. digital forvaltning i Grønland, men nu har Direktoratet for Bolig og Infrastruktur netop udsendt en høring vedrørende lovens ikrafttrædelse for Grønland.
En ikraftsættelse af loven om elektroniske signaturer, vil være startskuddet til, at man kan introducere en række nye IT-løsninger baseret på de danske OCES-signaturer - ikke mindst til gavn og glæde for de offentlige myndigheders indbyrdes samarbejde, men også i form af egentlige borgerselvbetjeningsløsninger på Internettet.
KIMIK iT har allerede lavet en meget lang række administrative løsninger til kommuner og Hjemmestyre, som i kraft af at være udviklet i Web- og Internetteknologier er forberedte til at blive udbygget til at kunne udnytte digitale signaturer.
Kombineres disse løsninger med KIMIK iT's nye platformskoncept, som sikkerhedsmæssigt i høj grad netop bygger anvendelse af certifikater, vil der kunne hjemtages endog meget store rationaliseringsgevinster i organisationernes daglige arbejde.
Nøglecentre
I Direktoratets for Boliger og Infrastrukturs oplæg til lovens ikraftsættelse lægges der op til, at certifikater udstedt af nøglecentre, som er godkendt i Danmark, også skal være gyldige i Grønland, men indeholder endvidere muligheden for at man senere kan etablere autoriserede nøglecentre lokalt i Grønland - En opgave som man dog nok i praksis bør overveje nøje, hvorvidt det kan betale sig at "hjemtage", når man tager i betragtning, at den danske stat betalte TDC 50 millioner kroner for at påtage sig opgaven.
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Industrivej 1 | PO. Box 740 | 3900 Nuuk, Grønland | Support & Kimik iT Grønland: 34 20 00 | Fax: 34 20 01 | Email:
Support support@kimik-it.gl - Generel:kimik@kimik-it.gl