Forsiden > Nyheder > MPSL Support

MPLS-support omfattet af standardaftaler uden yderlige omkostninger for kunderne

I forbindelse med at TELE Greenland nedlægger serviceringen af sine hidtidige Routernet- og Internet-opkoblinger og introducerer det såkaldte MPLS-net til erstatning herfor, er alle hidtidige abonnementsaftaler blevet opsagt.

Det betyder at den enkelte kunde nu skal tage stilling til hvilken konkret form for MPLS-service, de fremover ønsker at abonnere på, samt hvilken serviceleverandør, de ønsker at benytte sig af.

KIMIK iT har i denne anledning besluttet, at lade grundlæggende servicering af de nye MPLS-opkoblinger indgå på lige fod med de øvrige netværks-relaterede ydelser, som i forvejen er omfattet af KIMIK iT's standardaftaler vedrørende "Hotline-Support og Service". Dette sker uden yderligere omkostninger for kunderne.

Kunder, som allerede i dag har indgået en aftale om "Hotline-Support og Service" med KIMIK iT, vil således umiddelbart kunne hjemtage gevinsten ved at skifte til MPLS, uden at skulle indgå nye aftaler eller bekymre sig om, hvorledes de fremover sikrer sig løbende overvågning af forbindelserne og det tilknyttede udstyr.

KIMIK iT's grundlæggende servicering af MPLS-opkoblingerne omfatter:

  • Løbende overvågning af opkoblingsudstyret
  • Rutinemæssig analyse af MPLS-forbindelsen
  • Nødvendig rekonfigurering og evt. fejlretning af opkoblingsudstyrets opsætning
  • Koordination og opfølgning vedr. fejlmelding af fysiske forbindelser til TELE Greenland A/S


Alle øvrige ydelser leveres efter samme retningslinier som systemkonsulentbistand og i henhold til "Hotline-Support og Service"-aftalens bestemmelser, herunder vedr. priser og rabat.

Samtlige kontraktkunder vil i den nærmeste tid blive kontaktet af en af KIMIK iT's konsulenter med henblik på en gennemgang af MPLS-nettets konkrete muligheder og fordele for hver enkelt af disse.

Herudover er alle interesserede naturligvis meget velkomne til at kontakte os med henblik på en drøftelse af, hvordan vi kan sikre netop din datakommunikation. Brug evt. nedenstående link til at sende os en email.


Yderligere information:

Nyheder Virksomhed Tryksager Ydelser & Priser Referencer Sponsorater





  Industrivej 1 | PO. Box 740 | 3900 Nuuk, Grønland | Support & Kimik iT Grønland: 34 20 00 | Fax: 34 20 01 | Email: 





Support support@kimik-it.gl - Generel:kimik@kimik-it.gl